Skårlægning af diverse afgrøder

Skårlægning

Skårlægning er i virkeligheden den ældste metode at høste på, og er en metode der de seneste år har oplevet en stigende popularitet. Grunden er en stigning i økologiske landbrug og et klima der gør at sommervejret er vådere end tidligere. For økologerne har det den fordel, at man kan komme den ukrudt til livs, som er lykkedes med at vokse op igennem kornet, hvilket ved normal tærskning giver en besværlig, tidskrævende og vådere høst. Ved skårlægning kan man allerede efter et 12 timer se en positiv effekt da saftspændingen er gået af ukrudtet, der er dog en tommelfinger regel der siger at man tærsker 2 døgn efter skårlægning. Her vil man oftest benytte en pickup til at samle strået op. Har man ikke en pickup, anbefales det at man benytter en aksehæver ved tærskning. Man skårlægger oftest når man oplever store mængder svinemælk, tidsler, rødkløver, kvik. Nogle steder kan to-frøet vikke også giver problemer. Generalt kan en skårlægning give en tidligere høst, da tørringsprocessen øges. Det kan have den positie effekt, at man tidligere kan få etableret efterafgrøder, og dermed få gavn af de positive effekter.

Selve skårlæggeren

En selvkørende skårlægger drejer oftest på forhjulene og kan derfor nemt svinge 360 grader om sig selv. Længden på skærbordet kan variere en del. Den mest populærer model i Danmark er den Canadiske producent MacDon.

Bugseret skårlægning

Bugseret skårlægning er når man montere en skårlægger til en traktor. Skårlæggeren kan være monteret foran bagved eller begge steder og kan strække sig til helt ud på 12 meter. Man bruger oftest en bugseret skårlægger til skårlægning af græs. I de seneste år er der kommet flere forskellige modeller på markedet og bl.a. skårlægning med bånd er begyndt at vinde frem, da det samler strengen på en fin og skånsom måde. Slå metoden kan varierer fra slagle, crimper til roterende knive, en såkaldt skivehøster. heraf.

Fordele ved skårlægning

Der er en række fordele ved at benytte sig af skårlægning, og her er nævnt de tre største. 1) Bedre vækstvilkår til efterafgrøder. Potentielt lavere omkostninger til tørring. Høsten kan spredes over en længere periode.

Ulemper ved skårlægning

Når man skårlægger skal man naturligvis holde øje med vejret. Får man skårlagt op i mod en periode med ustadigt vej med regn og blæst, kan man i værste fald ende med et miste sin høst. Man skal sikre at marken er plan, at der er samlet store sten og at stubmængden er stor nok til at bærer kornet (ved skårlægning af korn. Og så er der selvfølgelig en ekstra arbejdsgang man skal tage højde for, hvor en nøje omkostningsberegning er nødvendig inden man starter på opgaven.

Skårlægning pris

Prisen på skårlægning variere naturligvis efter størrelsen på skårlæggeren og effektiviteten på den udførte opgave.

Skårlægning af raps

Skårlægning af raps er en populær metode og benyttes bl.a. når modningen er uens eller ved marker hvor ukruds mængden er høj.

Skårlægning af græsfrø

Når man skårlægger frøgræs er der vigtigt at have styr på skridningsdatoen, da den er med til at afgører hvornår det rette tidspunkt er kommet. Rammer man forkert, kan det have en negativ effekt på udbyttet.

Skårlægning af græs

Her bruger man oftes bugseret skårlæggere, hvor græsset efterfølgende bliver samlet op af en finsnitter og kørt i bunke til ensilering.

Skårlægning af korn

Man skårlægger typisk korn hvis man ønsker at fremskynde modningen, nedbringe vandprocenten eller hvis ukrudtsmængden er for høj.

Skårlægning af helsæd

Vælger man at skårlægge sin helsæd, er det meget vigtig at man holder øje med tørringsprocessen, da man helst skal undgå for hårde kerner.