Presning af bigballer

Bigballepresning

Mejetærskeren efterlader en halmstreng, efter den har sorteret kornet fra akset. I Danmark presser man typisk hvedehalm eller byghalm, da det er de mest almindelige afgrøder på de danske marker. Græsfrøhalm og rapshalm udgør dog også en pæn del af den halm der presses hvert år. I uheldige tilfælde kan det regne lige efter, at halmstrengen er blevet lagt ud. Hvis dette sker, kan landmanden eller maskinstationen være nødsagtigt til at sprede halmen med en halmspreder, så strået hurtigt kan blive tørt igen. Når halmen er blevet tør, kan det rives sammen igen med en halmrive. Hvis det vurderes, at halm fugtigheden er tilfredsstillende, kan presningen af bigballerne opstartes. Halm fugtigheden bliver ofte målt vha. en fugtmåler, som typisk er et fugtmåler spyd, man stikker ind i bigballen.

Opbygning af en bigballepresser

Halmens vej igennem presseren er en forholdsvis simpel proces. Halmen samles op vha. en pickup. Derefter er det mere og mere normalt, at halmen snittes vha. eksempelvis en cropcutter eller en ferri snitter. Herefter presses ballerne sammen af et stort stempel. Under stempelpresningen vikles der bindegarn omkring ballen, så den ikke falder fra hinanden efterfølgende. De fleste bigballepressere er også monteret med en vægt, så traktorføren hele tiden har styr på, hvor tunge ballerne er.

Presning med eller uden samling af baller

Når traktorføren kører rundt på marken, forsøger han altid at lægge ballerne samlet, eller tæt på den nærmeste vej. På den måde mindskes kørslen i marken ved bjergning, så strukturskader minimeres. Ofte er bigballepresseren monteret med en vogn bagpå, så traktorføren kan lægge flere baller af på samme tid. Denne vogn kan komme i flere varianter, såsom: Samlevogn, ballesamler eller stabelvogn. Når ballerne er lagt af på marken, skal de bjerges hurtigst muligt. Ofte har man en lang ballevogn, hvor der kan stå rigtig mange baller på. Bigballerne løftes op på vognen vha. enten en rendegraver, frontlæsser eller en teleskoplæsser. Når ballerne er stablet på vognen, er det vigtigt, at de er fastspændt, så de ikke vælter af. Ofte bliver ballerne fastspændt med halmstropper. Herefter bliver halmen enten transporteret til en halmstak, halmlade eller direkte til varmeværket. Halmstakken får typisk viklet plastik rundt om, så halmen ikke bliver våd. Halmstakke bliver mest brugt, hvis landmanden eller maskinstationen ikke har mere plads i halmladen.